Spjættenborg i Nebel

'Spjættenborg' tegnet af Sune i 1985. Et typisk husmandssted nu beboet af nysgerrige byfolk. Børn i 1970erne og 1980erne skulle gerne vokse op på landet med luft, lys, plads - og masser af dyre at tage sig af.

Fra en bakketop

 

En augustdag for snart 50 år siden kørte min kone Elin og jeg på må og få, ud i det danske sommerlandskab. Vi ventede vores første barn, som kom til verden blot en uge senere. Vi havde begge uro i kroppen, og skulle væk fra den smalle, støvede gade vi boede på i Grindsted. Mod sædvane kørte vi mod øst, hvor landskabet blev stort og åbent. Det var ukendt land for os, og da vi øjnede et bredt tæppe af lyngklædt hede, der grænsede op til en mægtig grøn kulisse af skov, stoppede vi bilen, og gik ind over den simrende jord.

På et fint udkigspunkt, hvorfra vi havde uhindret udsyn over hede, mose, skov, og de endnu uhøstede marker, fandt vi en lysende grøn plet med – uventet luksus! – en frønnet, primitiv bænk. Her kunne den stakåndede, vordende mor puste ud, og det mageløse landskab kunne indtages uden ord. Uroen i kroppen var væk.

Blot seks måneder senere – uden synderlige planlægning og nærmere eftertanke, købte vi en gård på 30 tønder land. Helt tilfældigt, som det syntes, i umiddelbar nærhed af ’vores’ hede, ’vores’ grønne plet, ’vores’ bænk. Det fandt vi først ud af nogle år senere, da vi udforskede nogle af de gamle og efterhånden glemte veje og stier, der fortabte sig i lyng og blåtop. Fra vores nye hjem, ’Spjættenborg’ på en bakketop i Nebel, gik der nemlig fysiske forbindelser gennem hele landskabet: naboveje, mælkeveje, klynekastningsveje, moseveje… og som det viste sig, var der lige så mange usynlige forbindelser i landskabet, der krydsede familier og tider.

For kun tre måneder siden, førte Skjold Jepsen, opvokset i og omkring ’vores’ plantage Fromssejer, og ’vores’ hede, Andeheden, mig på sporet af en af disse glemte forbindelser. Et sted hvor fem veje krydsede, langt ude på heden mellem Hejnsvig og Vorbasse, blev der i begyndelsen af 1800-tallet bygget en jordemoderbolig. Huset brændte i 1882, og blev genopført ved amtsvejen lidt senere. Men hvor gik vejene – muligvis knap synlige i lyngens rullende bølger? Og kunne man finde resterne af huset, og fundere over den spæde begyndelse til vores velfærdstid, hvor der blev ansat en distriktsjordemoder, der skulle vende de forfærdende mange dødsfald i barselssengen. Lå det her, langt ude på det mest vindblæste og udsatte punkt mellem Hejnsvig og Vorbasse?

Det var let nok, mente Skjold. Her havde han som knægt gået på klapjagt, hentet fra skole i oktoberdagene af den lokale skytte. Her havde han ligget på knæ, sammen med familiens andre ni børn, og plukket tyttebær til familien Moresco i København. Og ganske rigtigt, vi slog ind på Jordemodervejen, der gik ud fra plantagen – dens begyndelse ved skovvejen var pløjet og plantet - men her var den tydelig. Den gik ind over heden, og pludselig stod vi ved resterne af en frønnet, primitiv bænk ved en dejlig, lysende grøn plet i landskabet, tydeligt ujævn og lidt ophøjet, som om der sov nogle forstenede jætter under mulden.

Det var det sted, hvor Elin og jeg en hel generation før var kommet til, netop den lille uges tid før hun skulle føde. Man kan fundere over tilværelsens mekanik og de mystiske tilfældigheder, der breder en vej ud for en, åbner en bog, man kan træde ind i.

De fortællinger, der følger her, er en brøkdel af de fortællinger, der ligger i lyngen og blæser i de gamle hvidgranshegn, der endnu nogle steder afmærker et landskab, som for ikke mange år siden blev tilbageerobret af nogle seje mennesker. Omkring vores bakketop, med dens tætte forbindelse til landsbyen Nebel, udviklede der sig to kulturer: den ene var en meget stærk, og nødvendig, sammenholds- og fællesskabskultur. Den anden, som måske er lige så interessant, var en selvstændighedskultur, der i en tid lang frit kunne udfolde sig her langt fra et papirvælde, der ville regulere alting. Man kunne sætte sin hat, som man ville – men barske var forholdene, og manden skulle sandelig være karl for den hat.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

12.04 | 17:51

Skønt med gode fortællinger min gode ven

...
13.06 | 19:53
Vorbasse har modtaget 1
13.06 | 19:52
Vorbasse marked har modtaget 2
13.06 | 19:52
Lysstriben har modtaget 1
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE