Kap. 7. Dansk tobak - Gegges historie

Kap. 7. Dansk tobak - Gegge Nielsens historie

 

Jeg er kommet en del ud til Vandmosen efter krigen. Jeg husker, at jeg var på jagt derude med Vaske Peter – Peter Laursen. Han hed sådan, fordi han handlede med vaskemaskiner, frysebokse og den slags. Han havde noget jagt der. Jeg gik på jagt med et dobbeltløbet – et hanegevær. Det havde man inden hammerless geværet kom frem. Bedstefar skød med et forladergevær. Det havde kun ét skud. Han brugte det mest til harer. Man skulle holde sigt, da krudtet tit glødede inden skraldet kom. Man skulle blive ved med at sigte. Jeg har kun skudt til måls med det. Jeg kom også ud til Anton Oles kort efter krigen. Jeg cyklede derud sammen med Henry, der var et par år yngre end mig. Han fortalte, at Anton Ole havde ammunition til salonrifler, og det havde min interesse. Vi cyklede undervejs forbi en lille ejendom, med et forfærdeligt rod. Jeg tror, de havde været oppe at slås. Der var brækkede stole uden for døren. De tog vist nogle forfærdelige ture!

Da vi nåede frem, var Anton Ole ikke hjemme. Hans samlever, Anna, var der. Hun hed Røde Anna, og havde været gift med en smed. Hun havde rødt hår. Det var en begivenhedsrig tur. Anna sad bare og rullede. Hun havde et stykke avispapir og dansk tobak – og hun rullede en rigtig osepind! Man røg dansk tobak under krigen. Vi havde også hjemme i marken et lille hjørne med tobaksplanter. De kunne godt blive til noget, men det krævede noget arbejde. De gav store blade, som vi plukkede, og hængte på en snor oppe på loftet over køerne eller i laden, der hvor der var plads. De hang som sild, og da de var passende tørre, tog vi dem af snoren. Vi pressede dem sammen med hænderne, og kørte dem igennem en slags hakkelsesmaskine. Den var eldrevet, og den brugte samme motor som malkemaskinen. Det blev til lange trevler. Hvis de var for tørre, blev de bare til snus. Det smagte ikke godt! Far var ofte af sted og handle. Han tog tidligt af sted, og inden han gik, fyldte han jakkelommerne med tobak. De posede ud, men da han kom hjem igen, var de tomme. Han var storryger! Han havde også en shagpibe, som han fyldte med rigtig tobak. Hans daglige ration var 50 gram shagtobak. Og 10 Manne cerutter ved siden af. Om aftenen tog han den lange pibe frem og røg, så det næsten ikke var til at se igennem rummet. Han bakkede så hårdt, at det næsten ikke snurrede til sidst; det brændte fuldstændig rent. Han blev 89!

Han havde et tobaksbord i gangen, med to skuffer. Den ene var til tobak til piben, den anden var til aske. Han gik derud for at stoppe, inden han kom ind i stuen og kvolmede. Asken blev ikke smidt ud. Alt udkrads og cigarstumper blev puttet i en fempunds flormelis pose, og blev hentet af ’Høllet’, som vi kaldte ham. Det var Jakob Høllunds lillebror Jens. Han var glad: ”Nu kan jeg leve godt igen!” sagde han. Han brugte kardus – en grov skråtobak i strimler – som han dyppede i askeposen. Og så i munden. Asken fra fars rygning blev omsat!

Nå, men der gik den historie om Anton Ole, at vejen mellem de to pastorater – Hejnsvig og Vorbasse – gik lige forbi hans hus. Efter krigen blev der snakket om, at Anton Ole fik besøg af præsterne i både Hejnsvig og Vorbasse, fordi han levede på polsk. Da Vorbasse-præsten kom på besøg, gik han blot over på den anden side af vejen i det andet pastorat, hvor han havde en jordhytte. Men grænsen gik nok snarere langs Nebel Nørre Bæk, lige ved siden af.

Anton Ole og konen – den rigtige kone – boede i en jordhule lige før krigen, mens de brændte mursten til et hus. Stenene var vist ikke så gode, da de spaltedes let i frosten. Hun gik fra ham under krigen.

Røde Anna viste os ind i et kammer fra gangen. Hun rokkede sig ikke fra stolen. Vi kunne selv gå ind og tage. Vi fyldte lommerne med salonpatroner, som lå i æsker med 50 stykker i hver. Anton Oles søn – bedst kendt som ’Wolle’ – havde samlet dem op på et naturområde på den vestlige side af Nebel-Hejnsvig-vejen, hvor tyskerne holdt øvelse under krigen. Salonrifler blev gemt for tyskerne under krigen. Min var en af dem. Farbror Peter gemte sin, en ret moderne riffel efter tidens alen, hvorimod min fars var registreret. Tyskerne hentede den, og den så han aldrig mere. Men de fik ikke ammunitionen med. Jeg var sammen med fatter ude i marken bag gården og grave ammunitionen ned. ”Kommer de igen, siger jeg, at jeg ikke har noget!” Han ville ikke risikere, at nogen skulle skydes med det. Ammunitionen blev aldrig gravet op; vi ledte og ledte, men det har nok været gravet for langt ned.

Forholdene på mange af de små husmandssteder var dengang ikke attraktive. Hos Anton Ole herskede der et syndigt rod, både udvendigt og indvendigt. Der var heller ikke plantet noget omkring ejendommen. Han var ikke landmand; der var ingen dyr, hverken hest, gris, eller ko.

Jeg tog derud på jagt sammen med købmand Lambert fra Vorbasse. Jeg var hos tømrer Niels overfor Lamberts købmandshandel, så jeg kendte ham godt. Han var noget jæger, en alsidig person. Vi mangler ham! Vi bilede ud til Marinus – på vibejagt. Men for de andre gik det mest ud på kortspil og Lamberts halve flaske snaps. Vi fik en enkelt, så delte de andre flasken. Viberne kom om aftenen i mørkningen – i snesevis, i hundredvis. De kom trækkende fra Hejnsvig, Gilbjerg, over Marinus’ jord mod Nebel mose. Vi skød nogle – de flyver noget ujævnt. Viber smager udmærket. Der var ikke andet at skyde derude. Det var agerjord, der lå brak, ikke i hede men i græs. Der var ikke en krage, ikke en ræv.

Første gang jeg var derude, var det sammen med Peter Laursen. Han var grov i snak – det skulle han være som handelsmand. Han havde en hund, som han var stolt af. ”Den bliver god til jagt, når jeg har fået den dresseret.” Mens vi gik østen for Vandmosevej, forsvandt hunden og gøede. ”Nu skal du høre! Den er efter noget vildt!” Da vi kom hen til krydset, hvor der er nogle træer, stod vi og ventede en halv times tid. Peter Laursen skulle så se efter hunden. Han fandt den – den havde nemlig fundet Peter Kransens høns, og bidt de tre ihjel!

Anton Oles i 1977
Anton Oles ca. 2010

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

12.04 | 17:51

Skønt med gode fortællinger min gode ven

...
13.06 | 19:53
Vorbasse har modtaget 1
13.06 | 19:52
Vorbasse marked har modtaget 2
13.06 | 19:52
Lysstriben har modtaget 1
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE